Fredags-syslerier

Mere forårs-lækkerier til pigerne

Jeg synes der har været forår i luften i dag – hurra!! Fik i bytte for en lækker kop kaffe og ret til at holde lillesøster alt det hun ville, lidt rengøringshjælp fra min mor herhjemme. Det kan være svært at sige nej til nogle gange, selvom man er 35 år og burde klare sig selv. Men med baby i lejligheden har jeg opgivet lidt af min stolthed og tager taknemmeligt imod det meste hjælp jeg får tilbudt(altså, når jeg skal tilbage på arbejde, så skal vi altså have “rigtig” rengøringshjælp!!).

Anyway, der er blevet gjort lidt forårsrent herhjemme, dynerne blev luftet på altanen, og som jeg skrev før – der er altså lidt forår i luften – den der helt specielle forårsluft som ikke helt kan beskrives…

Det giver mig også lige lidt mere forårstøj til tøserne i tankerne. Jeg ved, at det er nu det skal i hus, men ofte så er jeg bedst til at kigge, kigge, kigge og lidt for længe om faktisk at få det købt. Måske det bliver anderledes i år… Her til aften har jeg kigget på forårskollektionen på Zara.com. Rigtig mange skønne items; faktisk synes jeg en del af deres kollektion til børn er lidt for voksen(som jeg tænker jeg selv kunne bruge), men der er godt nok også en stor del virkelig fine ting som jeg synes er lidt mere til børn – endda til rigtig gode priser! Se her hvad jeg har sat på min ønskeseddel til størstepigen…

zara_290216

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredags-syslerier