Hæsblæsende og utraditionel påske

Har været lidt stille denne uge, selvom det er påske, og der måske burde være tid til lidt skriverier. Ugen har imidlertid budt på lidt af et par ture i den følelsesmæssige rusjebane. Jeg er ikke meget for rusjebaner, bliver ofte rimelig utilpas…

Ugen har, som alle ved, desværre budt på terror i Bruxelles. Desværre ikke helt overraskende og så er man alligevel aldrig helt forberedt på den slags. Selv om jeg ikke bor i Bruxelles, kommer det alligevel en smule tæt på, det er nemlig en by der har en særlig plads i mit hjerte. Ikke alle er vilde med byen, men jeg elsker den ret så meget! Bruxelles stjal mit hjerte da jeg for ti år siden boede der i et halvt års tid, hvor jeg arbejdede i Europa-Parlamentet. Det blev et halvt år der grundlagde nogle af de bedste venskaber og gav masser af nye indspark både arbejdsmæssigt og privat. Terror er altid rigtig slemt men denne gang gjorde det noget særlig hårdt ved mig. Heldigvis blev dagen tilbragt med skønne venner og børn der fik tankerne lidt på andre veje.

Fra den ene yderlighed til den anden blev jeg efterfølgende moster til den mest skønne lille pige denne uge! Det er pigernes første kusine og der er mindre end et halvt år mellem hende og vores mindste-pige. Det bliver skønt at de to tøser kan følges ad i livet:)

Sidst men ikke mindst har jeg spenderet en del af Langfredag på skadestuen med en fod der ikke vil gås på. Det er ikke nemt med to små børn og en lejlighed hvis indhold skal flyttes…

De næste – og sidste par dage i påske – skal tilbringes i familiens tegn med besøg hos pigernes bedsteforældre på begge sider. Håber vejret arter sig, så ihvertfald dem der kan gå på deres ben, kan få lidt frisk luft og måske (er det for optimistisk at håbe på) lidt forårs-sol på næsen…

Jeg kan ikke bestemme mig for om det har været en rigtig god påske eller en rigtig dårlig en af slagsen, tror jeg lader de næste par dage komme med på vægtskålen før beslutningen tages…

Tak fordi du læste med:)