Tidlig fastelavn-ish...

Stilhed før madstormen

Der har været HELT stille på min blog lidt tid da hele familien – ligesom det meste af det øvrige Danmark – har været hårdt ramt af diverse vintersygdomme, eller som jeg kalder det herhjemme – børnehavesyge… ØV, selv størstepigen der generelt er meget lidt syg, måtte bukke under i denne omgang, og derefter har hele familien haft en lille epidemi kørende. NU er vi dog endelig ved at være igennem – bortset fra lillesøster som fortsat kæmper med en mindre skøn forkølelse. Stakkels baby…

Imens børnehavesygen har raset herhjemme har lillesøster også rundet de fire måneder og jeg er derfor begyndt at lave lidt research i forhold til opstart på rigtig mad for hende. Jeg kan stort set intet huske fra sidste gang, plus der er kommet lidt ændringer i retningslinjerne for babymad. For andre der er lidt blanke på den konto kan man starte her: Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Blandt andet er der sket ændringer i forhold til hvornår babyer må få komælk, gluten i kosten og jerntilskud.

Godt så.. Med styr på anbefalingerne (cirka…) syntes jeg at der var behov for at få opdateret spise-udstyret lidt. Efter lidt googlen fandt jeg HER både spiseskeer (selvfølgelig fri for BPA, MEN med indbygget varmecensor:)), smarte opbevaringsbøtter til mos og grød (der både kan fryses og smides i microen) samt flaskesutter der kan bruges til vælling (som jeg snart tror vi skal teste). Rigtig god side med godt udvalg og tilmed fri fragt med GLS – what’s not to like;)

Generelt anbefales det dog, at babyer ammes fuldt eller delvist indtil seks måneder. Derfor ser jeg lige tiden an i forhold til lillesøster og afventer det helt rigtige tidspunkt til madstart. Aftenvælling tror jeg dog vi starter op på i næste uge, da jeg ikke synes hun sover lige så godt som hun plejer om natten. Den slags tilbagegang er hårdt for moren der elsker at sove:) og jeg husker faktisk, at samme tendens gjorde sig gældende for storesøster da hun havde samme alder. Anyway, opfølgning følger…

Min mor har været forbi med blomster – så ved man at påsken – og foråret snart er på vej!

20160213_154642

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tidlig fastelavn-ish...